Værlinger (latin: Emberizidae) er en familie af spurvefugle. De er frøædende og har næb, der minder meget om finkernes. Værlinger er udbredt i alle verdensdele bortset fra Oceanien og Antarktis. Af de omkring 29 slægter i familien findes kun Emberiza repræsenteret i Danmark, da slægterne Calcarius og Plectrophenax med arterne lapværling og snespurv nu regnes til familien sporeværlinger.
Værlingerne stammer sandsynligvis fra Sydamerika, hvorfra de udbredte sig til Nordamerika, inden de krydsede over til det østlige Asien. Herfra fortsatte de med at udbrede sig vestpå, hvilket forklarer den noget mindre udbredelse i Europa og Afrika i forhold til Amerika.
Som det gælder for flere andre spurvefugle, sker der for tiden en del rokeringer af arter mellem familierne. Mange slægter i Syd- og Mellemamerika er egentlig tættere beslægtet med tangarer, og mindst en tangarslægt (Chlorospingus) tilhører muligvis værlingerne.[1]
Værlinger er små fugle, typisk omkring 15 cm lange, har næb, der meget ligner finkernes, og har ni synlige håndsvingfjer. Den største art i familien er brun buskspurv på omkring 24 cm, mens den lidt kortere rustkronet buskspurv med 54 gram vejer mest. Man finder værlingerne i en mængde forskellige landskabsformer som skovområder, buskadser, sumpområder og græsbevoksede strækninger. Arterne uden for Amerika har en brunlig, stribet fjerdragt, mens de i Amerika kan være noget mere farverige. Mange af arterne har meget tydelige hovedtegninger.
Føden består for størsteden af frø, som kan suppleres af insekter, især som føde til ungerne.[2] Deres levevis ligner finkernes en hel del. Langt størstedelen af arterne bygger skålformede reder af græs og andre planter. Værlingerne er monogame.[2]
Familie: Emberizidae
Værlinger (latin: Emberizidae) er en familie af spurvefugle. De er frøædende og har næb, der minder meget om finkernes. Værlinger er udbredt i alle verdensdele bortset fra Oceanien og Antarktis. Af de omkring 29 slægter i familien findes kun Emberiza repræsenteret i Danmark, da slægterne Calcarius og Plectrophenax med arterne lapværling og snespurv nu regnes til familien sporeværlinger.
Værlingerne stammer sandsynligvis fra Sydamerika, hvorfra de udbredte sig til Nordamerika, inden de krydsede over til det østlige Asien. Herfra fortsatte de med at udbrede sig vestpå, hvilket forklarer den noget mindre udbredelse i Europa og Afrika i forhold til Amerika.
Som det gælder for flere andre spurvefugle, sker der for tiden en del rokeringer af arter mellem familierne. Mange slægter i Syd- og Mellemamerika er egentlig tættere beslægtet med tangarer, og mindst en tangarslægt (Chlorospingus) tilhører muligvis værlingerne.
