Papegøjebusk-slægten (Parrotia) vokser kun på bjergene i det nordlige Iran. Slægten har kun én art.
Arter
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Parrotiat (Parrotia) on taikapähkinäkasvien heimoon (Hamamelidaceae) kuuluva puuvartisten kasvien suku.
Parrotiat ovat jopa 30 metriä korkeiksi kasvavia kesävihantia puita, joiden haaroissa on yksi esilehti (profylli). Nuoret oksat ovat karvaisia ja kaljuuntuvat iän myötä. Lehdet sijaitsevat vuoroittaisesti, ja niissä on pian karisevat korvakkeet, jotka jättävät jälkeensä pieniä arpia. Lehtilapa on molemmilta puoliltaan tähtikarvainen, leveän vastapuikea tai soikeamainen, kalvomainen ja kärjestään tavallisesti hammaslaitainen. Lehdet ovat sulkasuonisia, ja sivusuonet yltävät lehden laitaan asti. Samassa kasvissa on sekä kaksineuvoisia että hedekukkia. Kukinto on mykerömäinen tähkä ja sijaitsee lehtihangassa tai oksan päässä; kukinnossa on 3-7 kukkaa. Kukan tukilehdet ovat kookkaita, väriltään ruskeita. Ennen lehtien puhkeamista avautuvat kukat ovat kaksineuvoisia tai niissä on vain heteitä. Verholehtiä on tavallisesti seitsemän tai kahdeksan, joskus jopa kymmenen, ja ne ovat muodoltaan epäsäännöllisiä, sijaitsevat kierteisesti, ovat tyvestään kasvaneet yhteen ja ovat pysyviä. Terälehdet puuttuvat. Heteitä on tavallisesti 10-15, joskus vähemmän. Ponnet ovat pitkänomaisia ja kummassakin teekassa (puoliskossa) on kaksi pölylokeroa. Teekat avautuvat pitkittäisraoilla. Sikiäin on puoleksi kehänalainen, ja kussakin sen lokerossa on yksi siemenaihe. Vartalot ovat pitkiä ja luotit johteisia. Hedelmänä on kota; kodat sijaitsevat kierteisesti yhteisessä perässä ja ovat muodoltaan pitkänomaisen pallomaisia, puutuvia ja tiheän tähtikarvoituksen peittämiä. Siemenet ovat soikeahkoja.[1]
Lajeista toinen kasvaa Iranissa ja toinen Kiinassa.[1]
Parrotioiden suvussa on vain kaksi lajia: parrotia (Parrotia persica) ja Parrotia subaequalis.[1][2]
Parrotiat (Parrotia) on taikapähkinäkasvien heimoon (Hamamelidaceae) kuuluva puuvartisten kasvien suku.
Parrotia est un genre de plantes dicotylédones,
Une autre espèce autrefois dénommée Parrotia jacquemontiana Decne a été reclassée dans le genre Parrotiopsis : Parrotiopsis jacquemontiana (Decne.) Rehder
Parrotia est un genre de plantes dicotylédones,
Parrotia er ei slekt i trollhasselfamilien.
Artene er løvfellende trær som blir opptil 30 m høye. Bladene sitter spredt og er elliptiske eller omvendt eggformede. Blomsterstanden er et aks med 3–7 blomster. Blomstene er enten tvekjønnede eller er hannblomster. Høybladene er store og brune. Det er 7–8 begerblad og kronblad mangler. Blomstene er vindpollinerte og har lange pollenknapper. Frukten er en kapsel med to rom, som hvert inneholder to avlange frø.[1][2]
De to nålevende artene er typiske relikter med en oppsplittet utbredelse, og avstanden mellom utbredelsesområdene er omlag 5600 km. Påfuglbusk (Parrotia persica) danner skog sammen med agnbøk opptil 700 moh. i fjellene langs sørbredden av Det kaspiske hav i Nord-Iran og Aserbajdsjan. Parrotia subaequalis vokser i fjellskoger 600–700 moh. i de østlige kinesiske provinsene Anhui (Jinzhai Xian, Jixi Xian, Shucheng Xian), sørlige Jiangsu (Yixing Xian) og nordlige Zhejiang (Anji Xian). Den kinesiske arten ble tidligere enten regnet til Hamamelis eller den monotypiske slekta Shaniodendron. Genetiske studier viser at artene skilte lag for omtrent 7,5 millioner år siden i sen miocen.[2]
Parrotia hadde tidligere en mye større utbredelse. Fra oligocen i Oregon i vestlige USA kjenner man arten Parrotia brevipetiolata.[3] I tertiær vokste Parrotia pristina nordover til Island og Svalbard.[4][5] Slekta var vidt utbredt i Europa i miocen og pliocen, men ble sjeldnere i tidlig pleistocen. I Sør-Europa døde Parrotia ut for ca. 800 000 år siden, men slekta vokste fortsatt i Polen under Holstein-mellomistiden.[6]
Parrotia er ei slekt i trollhasselfamilien.
Artene er løvfellende trær som blir opptil 30 m høye. Bladene sitter spredt og er elliptiske eller omvendt eggformede. Blomsterstanden er et aks med 3–7 blomster. Blomstene er enten tvekjønnede eller er hannblomster. Høybladene er store og brune. Det er 7–8 begerblad og kronblad mangler. Blomstene er vindpollinerte og har lange pollenknapper. Frukten er en kapsel med to rom, som hvert inneholder to avlange frø.
De to nålevende artene er typiske relikter med en oppsplittet utbredelse, og avstanden mellom utbredelsesområdene er omlag 5600 km. Påfuglbusk (Parrotia persica) danner skog sammen med agnbøk opptil 700 moh. i fjellene langs sørbredden av Det kaspiske hav i Nord-Iran og Aserbajdsjan. Parrotia subaequalis vokser i fjellskoger 600–700 moh. i de østlige kinesiske provinsene Anhui (Jinzhai Xian, Jixi Xian, Shucheng Xian), sørlige Jiangsu (Yixing Xian) og nordlige Zhejiang (Anji Xian). Den kinesiske arten ble tidligere enten regnet til Hamamelis eller den monotypiske slekta Shaniodendron. Genetiske studier viser at artene skilte lag for omtrent 7,5 millioner år siden i sen miocen.
Parrotia hadde tidligere en mye større utbredelse. Fra oligocen i Oregon i vestlige USA kjenner man arten Parrotia brevipetiolata. I tertiær vokste Parrotia pristina nordover til Island og Svalbard. Slekta var vidt utbredt i Europa i miocen og pliocen, men ble sjeldnere i tidlig pleistocen. I Sør-Europa døde Parrotia ut for ca. 800 000 år siden, men slekta vokste fortsatt i Polen under Holstein-mellomistiden.
Parrotia là một chi thực vật có hoa trong họ Hamamelidaceae.[1]
Bài viết chủ đề bộ Tai hùm này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Parrotia là một chi thực vật có hoa trong họ Hamamelidaceae.
