Ildland-Gunnera (Gunnera magellanica) er en vintergrøn staude med en meget tæt, krybende vækst. Ildland-Gunnera har bakteriekolonier inde i stænglerne.
De krybende stængler er lysegrønne eller vinrøde (i sol), hvor bladene sidder spredt. Bladene er runde og tragtformede med en bugtet og let takket rand. Begge sider er græsgrønne, men oversiden er desuden lidt læderagtig. Blomsterne ses ikke, da de er meget små og sidder skjult under løvet. Planten danner ikke modent frø i Danmark.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,05 x 2 m (5 x 30 cm/år). De overjordiske udløbere slår rod overalt, hvor de berører jorden.
Planten vokser på Ildlandet, (der dækker det sydligste Chile og Argentina) og på Falklandsøerne, hvor den danner et tæt dække på våd og lysåben bund sammen med bl.a. Antarktisk Sydbøg, Bølget Bunke, Chiliotrichum diffusum, Engelskgræs, Hæk-Fuksia, Myrtekrukke og Trefliget Gummipude samt arter af Bjergte, Eskallonia og Ribs.
Nye undersøgelser har vist, at Ildland-Gunnera har bakteriekolonier inde i stænglerne. Det sætter dem i stand til at udnytte luftens kvælstof på samme måde som bælgplanter eller El.
Ildland-Gunnera (Gunnera magellanica) er en vintergrøn staude med en meget tæt, krybende vækst. Ildland-Gunnera har bakteriekolonier inde i stænglerne.
Gunnera magellanica is a perennial rhizomatous dioeceous herb native to Chile,[1] Argentina and the Falkland Islands, and Andean areas of Peru, Ecuador.[2] In the southern part of its range it grows in damper parts of the Magellanic Forests, and shrub formations on Tierra del Fuego, with an altitudinal range from sea level to 1500m.
Unlike its congeners, G. tinctoria and G. manicata, the leaves are small, approximately 6 cm across. They are rounded or kidney-shaped, stipulate on long (2–10 cm) petioles, with crenate edges.
Flowers are unisexual, with female inflorescences shorter than male ones. The fruit is a bright red berry (drupe) 3–5 mm in diameter.
The leaves die back in the austral autumn, so G. magellanica perennates as under-ground rhizomes, and is therefore classified as a cryptophyte.
Gunnera magellanica was first described Jean-Baptiste Lamarck in Encyclopédie Méthodique, Botanique 3: 61, t. 801, f. 2. 1789.[3]
Gunnera: the generic name honours the Norwegian botanist and bishop Johan Ernst Gunnerus.
magellanica: geographical epithet referring to its distribution in proximity to the Magellan Straits.
Vernacular names are Frutilla del Diablo in Spanish, and in English on the Falkland Islands it is called Pigvine or Pig Vine.[5]
Gardeners in English-speaking countries know it as baby gunnera, devil's strawberry (probably a direct translation of the Spanish name) or dwarf rhubarb. As a garden plant G. magellanica can be used as ground cover, but is sometimes invasive. It rarely fruits as it is dioecious and both male and female plants are needed.[6]
G. magellanica featured on the 1½ d. stamp of the 1968 "Floral Issue" of Falkland Island postage stamps.[7]
Gunnera magellanica is a perennial rhizomatous dioeceous herb native to Chile, Argentina and the Falkland Islands, and Andean areas of Peru, Ecuador. In the southern part of its range it grows in damper parts of the Magellanic Forests, and shrub formations on Tierra del Fuego, with an altitudinal range from sea level to 1500m.
Gunnera magellanica es una especie de planta ornamental perteneciente a la familia Gunneraceae. Es nativa del oeste de Sudamérica y las islas Malvinas.
Es una hierba perenne, dioica, que alcanza un tamaño de 3-12 cm de longitud. Con rizoma rastrero, cubiertos de estípulas de color café anchas y membranosas. Hojas agrupadas de bordes crenulados. Láminas de color verde oscuro de 2-7 cm de diámetro. Pecíolos de 2-10 cm de largo. Flores unisexuales dispuestas en inflorescencias; las femeninas más cortas que las masculinas.El fruto es una drupa redondeada de 3-5mm de diámetro, color rojo intenso.[1] Sus frutos no son venenosos pero su sabor desagradable les quita todo valor gastronómico.[2]
Gunnera magellanica fue descrita por Jean-Baptiste Lamarck y publicado en Encyclopédie Méthodique, Botanique 3: 61, t. 801, f. 2. 1789.[3]
Gunnera: nombre genérico otorgado en honor del botánico noruego Johan Ernst Gunnerus.
magellanica: epíteto geográfico que alude a su localización en el estrecho de Magallanes.
Gunnera magellanica es una especie de planta ornamental perteneciente a la familia Gunneraceae. Es nativa del oeste de Sudamérica y las islas Malvinas.
Rönsygunnera (Gunnera magellanica) on laji Gunnera-suvussa. Se on monivuotinen kaksikotinen ruoho, joka kasvattaa mattomaisia kasvustoja rönsyistä. Runsaslukuiset huomaamattomat kukat sijaitsevat tähkänkaltaisissa kukinnoissa, hede- ja emikukat ovat teriöttömiä. Rönsygunneraa kasvaa Etelä-Amerikassa Andien vuoristossa Kolumbiasta Patagoniaan.
Rönsygunnera (Gunnera magellanica) on laji Gunnera-suvussa. Se on monivuotinen kaksikotinen ruoho, joka kasvattaa mattomaisia kasvustoja rönsyistä. Runsaslukuiset huomaamattomat kukat sijaitsevat tähkänkaltaisissa kukinnoissa, hede- ja emikukat ovat teriöttömiä. Rönsygunneraa kasvaa Etelä-Amerikassa Andien vuoristossa Kolumbiasta Patagoniaan.
Gunnera magellanica là một loài thực vật có hoa trong họ Dương nhị tiên. Loài này được Lam. mô tả khoa học đầu tiên năm 1789.[1]
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Gunnera magellanica là một loài thực vật có hoa trong họ Dương nhị tiên. Loài này được Lam. mô tả khoa học đầu tiên năm 1789.
.jpg)
.jpg)
