Lomikámen nádherný[1] (Saxifraga cotyledon) je vytrvalá kvetoucí bylina z čeledi lomikamenovité (Saxifragaceae). Je původní v horských oblastech Evropy, v Alpách, Skandinávii a v Pyrenejích.[2] Vyskytuje se jako volně rostoucí bylina i v jiných částech světa. Kvete od června do července.
Obvykle dorůstá výšky 15–80 cm. Dužnaté listy tvoří přízemní růžici. Drobné květy jsou uspořádány v bohaté latě. Korunní lístky jsou na okraji jemně zubaté. Plodem je tobolka.
Nápadná převisající květenství jsou velice ceněna. Druh je používán jako okrasná rostlina v záhonech, skalkách a suchých zídkách. Druh lze použít při výsadbách na zelené střechy.
Preferuje slunečné polohy, vlhké kyselé propustné půdy, ale snese přísušky. Množí se semeny, ale i postranními růžicemi.
Lomikámen nádherný jako pěstovaná trvalka v nížině.
Růžice listů.
Obrázky, zvuky či videa k tématu lomikámen dělohovitý ve Wikimedia Commons
Lomikámen nádherný (Saxifraga cotyledon) je vytrvalá kvetoucí bylina z čeledi lomikamenovité (Saxifragaceae). Je původní v horských oblastech Evropy, v Alpách, Skandinávii a v Pyrenejích. Vyskytuje se jako volně rostoucí bylina i v jiných částech světa. Kvete od června do července.
Der Strauß-Steinbrech (Saxifraga cotyledon) ist eine Pflanzenart aus der Gattung Steinbrech (Saxifraga) in der Familie der Steinbrechgewächse (Saxifragaceae).
Der Strauß-Steinbrech ist eine ausdauernde Pflanze, die Wuchshöhen von 20 bis 80 Zentimeter erreicht. Die stattliche Pflanze bildet bis zu 15 Zentimeter breite Rosetten aus. Die Rosettenblätter sind 20 bis 60 Millimeter lang, 10 bis 15 Millimeter breit und nach vorne verbreitert. Sie sind stachelspitzig oder stumpf, ledrig und haben am Rand nach vorne gerichtete Sägezähne und feine Kalkschüppchen. Der Stängel ist aufrecht bis überhängend, dicht drüsig und bildet fast ab dem Grund den rispig verzweigten, pyramidenförmigen Blütenstand. Die Kronblätter sind weiß, eiförmig und 6 bis 11 Millimeter groß.
Blütezeit ist von Juni bis August.
Die Art hat die Chromosomenzahl 2n = 28.
Der Strauß-Steinbrech kommt in den Pyrenäen, den Alpen und in Nordeuropa (Skandinavien und Island) in feuchten Felsspalten auf Silikat von Tallagen bis in Höhenlagen von 2600 Meter vor. Er kommt in Gesellschaften des Verbands Androsacion vandellii vor.[1]
Die ökologischen Zeigerwerte nach Landolt & al. 2010 sind in der Schweiz: Feuchtezahl F = 3 (mäßig feucht), Lichtzahl L = 4 (hell), Reaktionszahl R = 2 (sauer), Temperaturzahl T = 2+ (unter-subalpin und ober-montan), Nährstoffzahl N = 2 (nährstoffarm), Kontinentalitätszahl K = 3 (subozeanisch bis subkontinental).[2]
Der Strauß-Steinbrech (Saxifraga cotyledon) ist eine Pflanzenart aus der Gattung Steinbrech (Saxifraga) in der Familie der Steinbrechgewächse (Saxifragaceae).
Saxifraga cotyledon,[1][2] the pyramidal saxifrage, occurs in the mountains of Europe and has rosettes about 20 centimetres (8 in) across of tongue-shaped leaves, beaded but not toothed. In May or June the tall panicles of white flowers, branched and pyramidal in outline, may reach 60 cm (24 in). It is one of Norway's two national flowers (chosen in 1935). Its relationship to the "silver saxifrages" (Saxifraga sect. Ligulatae) remains to be resolved to full satisfaction.
Saxifraga cotyledon has an Arctic–alpine distribution, occurring in Scandinavia, Iceland, the Western Alps and the Pyrenees.[1][2]
To produce flowers it sometimes is necessary to remove and save for propagation all side rosettes. The flowering rosette dies after blooming.
Saxifraga cotyledon, the pyramidal saxifrage, occurs in the mountains of Europe and has rosettes about 20 centimetres (8 in) across of tongue-shaped leaves, beaded but not toothed. In May or June the tall panicles of white flowers, branched and pyramidal in outline, may reach 60 cm (24 in). It is one of Norway's two national flowers (chosen in 1935). Its relationship to the "silver saxifrages" (Saxifraga sect. Ligulatae) remains to be resolved to full satisfaction.
Tunturirikko (Saxifraga cotyledon) on monivuotinen kasvilaji rikkojen suvussa. Sitä esiintyy laajasti Norjassa, lisäksi suppeilla alueilla Pohjois-Ruotsissa, Islannissa, Alpeilla ja Pyrenneillä.
Tunturirikko on rikkolajiksi isokokoinen, 15:stä 50:een senttimetriä korkeaksi kasvava. Lehdet kasvavat monivuotisina matalina ruusukkeina. Lehdet ovat kolmesta kahdeksaan senttimetriä pitkiä, kärkipuolelta vähän leveneviä, laidoilta hienosahaisia ja valkoisia. Ruusukkeen keskeltä kasvava varsi on runsaasti haarova ja runsaskukkainen. Jokaisessa varren haarassa on kahdesta kymmeneen kukkaa. Kukissa on pieni nystykarvainen verhiö ja valkoiset kuudesta kymmeneen millimetriä pitkät terälehdet. Hedelmä on monisiemeninen kota.
Tunturirikko voi risteytyä hopearikon (Saxifraga paniculata) kanssa.
Tunturirikko (Saxifraga cotyledon) on monivuotinen kasvilaji rikkojen suvussa. Sitä esiintyy laajasti Norjassa, lisäksi suppeilla alueilla Pohjois-Ruotsissa, Islannissa, Alpeilla ja Pyrenneillä.
Tunturirikko on rikkolajiksi isokokoinen, 15:stä 50:een senttimetriä korkeaksi kasvava. Lehdet kasvavat monivuotisina matalina ruusukkeina. Lehdet ovat kolmesta kahdeksaan senttimetriä pitkiä, kärkipuolelta vähän leveneviä, laidoilta hienosahaisia ja valkoisia. Ruusukkeen keskeltä kasvava varsi on runsaasti haarova ja runsaskukkainen. Jokaisessa varren haarassa on kahdesta kymmeneen kukkaa. Kukissa on pieni nystykarvainen verhiö ja valkoiset kuudesta kymmeneen millimetriä pitkät terälehdet. Hedelmä on monisiemeninen kota.
Tunturirikko voi risteytyä hopearikon (Saxifraga paniculata) kanssa.
Klettafrú (fræðiheiti Saxifraga cotyledon) er jurt af steinbrjótsætt. Hún vex á sólríkum stöðum utan á hamraveggjum. Klettafrú vex villt á Íslandi á Austurfjörðum og Suðausturlandi. Annað heiti á klettafrú er Þúsunddyggðajurt.
Klettafrú (fræðiheiti Saxifraga cotyledon) er jurt af steinbrjótsætt. Hún vex á sólríkum stöðum utan á hamraveggjum. Klettafrú vex villt á Íslandi á Austurfjörðum og Suðausturlandi. Annað heiti á klettafrú er Þúsunddyggðajurt.
Bergfrue (Saxífraga cotyledon) er ein fleirårig fjellplante i sildrefamilien.
Bergfrua har ein basal bladrosett. Rosetten veks i fleire år før han vert så kraftig at han kan blomstre. Då spring det ut ein kraftig blomsterstand med meir enn hundre kvite blomstrar; bergfrua kan blomstre i mange veker. Oftast er bergrua rundt 25 cm høg, men ho kan nå meir enn halvmeteren Etter fruktmogninga døyr bladrosetten. Nye bladrosettar for nye planter vert laga ved vegetativ formeiring i åra før plante blømer.
Bergfrua veks i bergsprekker og på fjellhyller, gjerne på utilgjengelege stader. Helst vil ho ha kalkhaldig berg. Ho treng luft med god råme, difor veks ho ofte under fosserøyk . Ho har hovudleveområdet sitt i Noreg, men finst òg i Jämtland og i Lapplandsfjella, på Island, i Alpane og i Pyreneane.
Bergfrua er kåra til norsk nasjonalblomster (ved sida av røsslyng)[1], fylkesblomster i Møre og Romsdal og kommuneblomster i Valle kommune. Ho har mange folkelege namn:
Bergfrue (Saxífraga cotyledon) er ein fleirårig fjellplante i sildrefamilien.
Bergfrue er en flerårig urt i sildrefamilien. Den er den mest imponerende av sildreartene i Norge og kan ikke forveksles med andre planter.
Den er flerårig, men bladrosetten med blomsterstengelen dør etter frøsettingen. Siderosettene kan overleve. Blomstene er hvite og sitter i en blomsterstand med vanligvis 50 til 200 blomster. I særskilte tilfeller kan den ha over tusen enkeltblomster. Bladene er vintergrønne og omvendt eggforma. Planten vokser i bratte, fuktige klippevegger på kalkrik berggrunn.
Arten har en disjunkt utbredelse i Europa. Den er vanligst i Norge, og utbredelsesområdet strekker seg så vidt inn i Sverige. Videre finnes arten sørøst på Island, i Pyreneene og i vestlige og sentrale deler av Alpene. I Norge er den ganske vanlig i hele landet, og i fjellet finnes den opp til 1300 moh.
Bergfrue ble kåret til Norges nasjonalblomst på en internasjonal botanisk kongress i Amsterdam i 1935. Den er også Møre og Romsdals fylkesblomst. Valle i Setesdal har også denne som sin kommuneblomst.
Den brukes av og til som fjellhageplante, men er ikke vanlig dyrket i Norge.
Bergfrue er en flerårig urt i sildrefamilien. Den er den mest imponerende av sildreartene i Norge og kan ikke forveksles med andre planter.
Den er flerårig, men bladrosetten med blomsterstengelen dør etter frøsettingen. Siderosettene kan overleve. Blomstene er hvite og sitter i en blomsterstand med vanligvis 50 til 200 blomster. I særskilte tilfeller kan den ha over tusen enkeltblomster. Bladene er vintergrønne og omvendt eggforma. Planten vokser i bratte, fuktige klippevegger på kalkrik berggrunn.
Arten har en disjunkt utbredelse i Europa. Den er vanligst i Norge, og utbredelsesområdet strekker seg så vidt inn i Sverige. Videre finnes arten sørøst på Island, i Pyreneene og i vestlige og sentrale deler av Alpene. I Norge er den ganske vanlig i hele landet, og i fjellet finnes den opp til 1300 moh.
Bergfrue ble kåret til Norges nasjonalblomst på en internasjonal botanisk kongress i Amsterdam i 1935. Den er også Møre og Romsdals fylkesblomst. Valle i Setesdal har også denne som sin kommuneblomst.
Den brukes av og til som fjellhageplante, men er ikke vanlig dyrket i Norge.
Fjällbrud (Saxifraga cotyledon) är en ört i familjen stenbräckeväxter som förekommer naturligt i Skandinaviens fjälltrakter, på sydöstra Island och i Pyrenéerna och Alperna. Fjällbrud är en av Norges två nationalblommor, den andra är ljung.
Fjällbruden blommar vanligen i juli. Den har vita blommor och blomställningen är en sammansatt, grenig klase. Örtens blomskott blir upp till omkring 30 centimeter långa och utgår från basala bladrosetter. De blad som bildar bladrosetten är tungliknande och läderartade och bladkanten är fint sågad med vita tänder. Vid tändernas bas finns tydliga gropar.
Betydelsen av fjällbrudens artepitet, cotyledon (på grekiska stavat kotyledon, från kotyle), har uttolkats som bland annat "fördjupning" eller "bägare". Det syftar på de gropar som finns på fjällbrudens blad.
Wikimedia Commons har media som rör fjällbrud.
Fjällbrud (Saxifraga cotyledon) är en ört i familjen stenbräckeväxter som förekommer naturligt i Skandinaviens fjälltrakter, på sydöstra Island och i Pyrenéerna och Alperna. Fjällbrud är en av Norges två nationalblommor, den andra är ljung.
Fjällbruden blommar vanligen i juli. Den har vita blommor och blomställningen är en sammansatt, grenig klase. Örtens blomskott blir upp till omkring 30 centimeter långa och utgår från basala bladrosetter. De blad som bildar bladrosetten är tungliknande och läderartade och bladkanten är fint sågad med vita tänder. Vid tändernas bas finns tydliga gropar.
Це багаторічні трав'янисті рослини 15–80 см заввишки. Листова розетка до 15 сантиметрів завширшки. Розеткові листки довжиною від 20 до 80 міліметрів, вони загострені або тупі, шкірясті, з гладкими краями. Стебла прямостійні, червонуваті, густо залозисті, утворюючи гіллясті, залозисті суцвіття майже від землі. Пелюстки білі, яйцевидої форми і від 6 до 11 міліметрів. Вузько довгасті плоди — капсули.
Європа (Австрія, Фінляндія, Франція, Німеччина, Швейцарія, Іспанія, Ісландія, Італія, Норвегія, Швеція). Зростає в Піренеях, Альпах і в Північній Європі, населяє вологі тріщини, вузькі долини й каньйони поблизу водойм на силікатних породах від долини до висоти 2600 метрів.
_(20183092040).jpg)
Saxifraga cotyledon là một loài thực vật có hoa trong họ Saxifragaceae. Loài này được L. miêu tả khoa học đầu tiên năm 1753.[1]
Bài viết chủ đề họ Tai hùm này vẫn còn sơ khai. Bạn có thể giúp Wikipedia bằng cách mở rộng nội dung để bài được hoàn chỉnh hơn. Saxifraga cotyledon là một loài thực vật có hoa trong họ Saxifragaceae. Loài này được L. miêu tả khoa học đầu tiên năm 1753.
