Almindelig lungemos (Marchantia latifolia) er vel den mest kendte blandt levermosserne, for den findes ofte oven på pottede og kunstvandede kulturer i gartnerier og planteskoler. Det tætte og læderagtige thallus kan dække kulturplanternes jord fuldstændigt og derved hindre en effektiv vanding af dem. Derfor betragtes planten som ukrudt mange steder.
Almindelig lungemos består af et thallus, der kryber tæt langs jorden. Dette stængelløse ”blad” har en tydelig midterribbe og nogle grove indskæringer i den ellers helrandede kant. Begge sider er mørkegrønne og fint hårklædte, men undersiden er desuden dækket af mere eller mindre grove skæl.
På oversiden af thallus dannes nogle formeringsbægre, hvor der vokser bittesmå kloninger (ynglelegemer) frem, som bliver spredt, når regndråberne rammer bægeret. alm. lungemos er tvebo og har altså enten udelukkende hunlige eller hanlige formeringsorganer. Fra oversiden af thallus vokser nogle stængelagtige stilke op. De hanlige stande består af en 6-10 lappet skive, mens de hunlige ender i en paraply-lignende stand, opslidset i stjerneform med 9-11 stråler. Herfra dannes efter befrugtning sporehuse, der indeholder op mod 7 millioner sporer, som er plantens generative formeringsdel.
Planten har ikke egentlige rødder, men i stedet rhizoider (rodlignende trævler), der er boret ned i jorden under planten, og i deres udvikling er relateret til karplanters rodhår.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,02 m (0,1 x 0,02 cm/år).
Almindelig lungemos forekommer overalt på kloden: lige fra troperne til de arktiske egne. Den er ikke knyttet til bestemte jordbunds- eller lysforhold, men den vokser kun, hvor der er vedvarende fugtigt i jorden.
Arten optræder ofte som pionerplante, og efter vulkanudbruddet på Kasatochi-øen, aleuterne, USA, i 2008 fandtes den allerede året efter blandt de første, som genindtog den nyskabte jord sammen med bl.a. alaskalupin, alm. perlekurv, alm. røllike, Angelica lucida (en art af kvan), bjerganemone, dunet marehalm, Ranunculus occidentalis (en art af ranunkel) og rød svingel[1]
En undersøgelse af et udtræk af denne art viste, at den indeholder stoffer, der helt eller delvist kan fjerne problemer med flere skadelige, jordboende svampe.[2]
Arten kaldtes tidligere Marchantia polymorpha L. og opdeltes gerne i to underarter
Man regner nu de tidligere underarter for selvsændige arter, således at underarten ruderalis kaldes for Marchantia latifolia Gray med det danske navn alm. lungemos. Det er den art som er beskrevet i denne artikel. Underarten montivagans kaldes nu Marchantia alpestris (Nees) Burgeff med det danske navn bjerglungemos.
Arten Marchantia aquatica (Nees) Burgeff regnes nu for Marchantia polymorpha L. med det danske navn moselungemos. [3] [4]
Nærbillede af thallus
Underarten ruderalis med formeringsbægre
alm. lungemos i en blomsterkasse (igen underarten ruderalis)
Nede i bægrene ses allerede de små, klonede planter
Almindelig lungemos (Marchantia latifolia) er vel den mest kendte blandt levermosserne, for den findes ofte oven på pottede og kunstvandede kulturer i gartnerier og planteskoler. Det tætte og læderagtige thallus kan dække kulturplanternes jord fuldstændigt og derved hindre en effektiv vanding af dem. Derfor betragtes planten som ukrudt mange steder.
