Dabécie kantabrijská (Daboecia cantabrica) je rostlina, stálezelená dřevina z čeledi vřesovcovité. Dabécie kantabrijská tvoří keře. Druh je původní v Evropě. Pěstuje se jako okrasná rostlina i v ČR. Dorůstá 20-50 cm. Kvete v červenci až srpnu.[1] Někteří botanici zastávají názor, že rod Daboecia je monotypický, tedy že druh Daboecia azorica je jen poddruh dabécie kantabrijské.
Původní ve vřesovištích u pobřeží Portugalska, Španělska, západní Francie a Irska, v některých oblastech může být invazivní.
Biolib.cz uvádí pro druh označovaný Daboecia cantabrica vědecká synonyma Andromeda daboecia, Erica cantabrica, Boretta cantabrica a mnoho dalších.[2] Pro druh je rovněž používán český název irský vřes.
Pro své výrazné květenství se vysazuje do ozdobných skalek, suchých zídek, nádob a záhonů s dalšími trvalkami na slunných stanovištích, kde vynikne. Dabécie kantabrijská může být použita na vhodných místech ve vekých skupinách, zvláště s dalšími vřesovištními dřevinami, vyžaduje ale specifické podmínky.
Preferuje slunečné polohy, propustné vlhké půdy s kyselým podkladem. V případě velmi nízkých teplot může vymrzat, přikrývka je vhodná. Byly vypěstovány kultivary s odlišnými odstíny květů. Například:[1]
Druh se rozmnožuje semeny, oddělky a řízkováním.
Dabécie kantabrijská (Daboecia cantabrica) je rostlina, stálezelená dřevina z čeledi vřesovcovité. Dabécie kantabrijská tvoří keře. Druh je původní v Evropě. Pěstuje se jako okrasná rostlina i v ČR. Dorůstá 20-50 cm. Kvete v červenci až srpnu. Někteří botanici zastávají názor, že rod Daboecia je monotypický, tedy že druh Daboecia azorica je jen poddruh dabécie kantabrijské.
Irsk lyng (Daboecia cantabrica) er en stedsegrøn dværgbusk med en tueformet vækst. Irsk lyng er knyttet til områder med megen nedbør og anvendes i haver i flere forskellige sorter.
grenene er oprette til nedliggende, og barken er først lysegrøn, men bliver snart lysebrun. Bladene er spredtstillede, elliptiske og helrandede. Randen er lidt indrullet, og oversiden er mørkegrøn og blank, mens undersiden er hvidfiltet.
Blomstringen sker i juli-september, hvor man kan se de rødviolette, krukkeformede blomster sidde i endestillede stande. Frugterne er tørre kapsler med frø, som kun sjældent modner i Danmark.
Rodnettet er højtliggende og tæt forgrenet. Finrødderne danner rodfilt, som er forbundet med livsnødvendige mykorrhiza-svampe.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,60 × 0,60 m (5 x 5 cm/år).
Irsk lyng er knyttet til områder med megen nedbør og sur bund, gerne højmose.
I Roundstone Bog, County Galway, Irland vokser arten i en højmose sammen med bl.a. Kambregne, kongebregne, bredbladet mangeløv, dyndpadderok, engkarse, engviol, grøn star, grålyng, hedelyng, hvid næbfrø, klokkelyng, kærranunkel, mangestænglet sumpstrå, mosepors, mosetroldurt, Pinguicula lusitanica (en Vibefedt-art), rundbladet soldug, rød tørvemos, smalbladet kæruld, tormentil og øret pil[1]
Irsk lyng (Daboecia cantabrica) er en stedsegrøn dværgbusk med en tueformet vækst. Irsk lyng er knyttet til områder med megen nedbør og anvendes i haver i flere forskellige sorter.
Daboecia cantabrica ist die einzige Art der monotypischen Gattung Daboecia, die zur Familie der Heidekrautgewächse (Ericaceae) gehört. Als deutscher Name der Art wird vor allem Irische Heide, seltener auch Glanzheide oder St.Dabeocs Heide verwendet. Die Gattung ist benannt nach dem hl. Dabeoc von Lough Derg, einem irischen Heiligen.
Daboecia cantabrica ist ein verholzter Zwergstrauch mit Wuchshöhen bis etwa 60 Zentimeter. Die Sträucher sind verzweigt, die Einzeltriebe aufrecht. Die immergrünen Blätter sind oval bis lanzettlich, ganzrandig und mit untergerolltem Blattrand, etwa 6 bis 12 Millimeter lang, oberseits dunkelgrün und glänzend, unterseits durch einen dichten Haarfilz weiß gefärbt. Die rosa Blüten sitzen hängend an langen, endständigen Blütenständen, die Blütenstiele sind dicht mit Drüsenhaaren besetzt und kürzer als die Blüte. Der verwachsene Blütenkelch ist vierspaltig. Die bauchig-glockige Blütenkrone besitzt an der Spitze vier Zähnchen, sie ist mit 12 bis 15 Millimetern Länge auffallend groß. Die Pflanze ähnelt dadurch einer Glockenheide (Gattung Erica) mit sehr großen Blüten. Sie unterscheidet sich u. a. durch die wechselständigen Blätter. Die Population auf den Azoren, die früher auch als eigenständige Art betrachtet worden war, gilt heute überwiegend als Unterart (subsp. azorica). Sie unterscheidet sich vor allem durch etwas kleinere Blüten.
Die Pflanze kommt in drei voneinander weit entfernten (disjunkten) Teil-Arealen vor. In Irland wächst sie in einem kleinen Areal in den Grafschaften Galway und Mayo im Westen der Insel. Ein größeres Areal existiert im Nordwesten der Iberischen Halbinsel, im Norden Spaniens und Portugals[1], mit Verbreitungszentrum im Kantabrischen Gebirge. Daboecia cantabrica ist eine Art der atlantischen Zwergstrauchheiden (spanisch: „brezales“). Sie wächst ausschließlich auf sauren, nährstoffarmen Böden mit atlantischem Klima, mit milden, frostarmen Wintern und sehr hohen Niederschlagssummen, nicht unter 1000 mm. Sie gilt als Charakterart der atlantischen Zwergstrauchheiden (Klasse Calluno-Ulicetea), in Spanien wurde eine Assoziation Daboecio-Ulicetum gallii beschrieben, als deren Charakterart sie gilt. Innerhalb ihres Areals ist die Art auf geeigneten Standorten nicht selten. Neben ihrem Vorkommen in Heideflächen wächst die Art seltener in aufgelichteten Eichenwäldern und an Waldrändern.
Unter den Namen Irische Heide oder Irische Glockenheide wird die Art wegen ihrer dekorativen Blüten als Zierstrauch verwendet. Es existieren zahlreiche Zuchtformen. Viel verwendet wird eine Zuchtform, die als Hybrid aus irischen und azorischen Pflanzen erzeugt worden ist (Daboecia x scotica). Die Art ist in Mitteleuropa eingeschränkt winterhart, sie friert in harten Wintern zurück.
Daboecia cantabrica ist die einzige Art der monotypischen Gattung Daboecia, die zur Familie der Heidekrautgewächse (Ericaceae) gehört. Als deutscher Name der Art wird vor allem Irische Heide, seltener auch Glanzheide oder St.Dabeocs Heide verwendet. Die Gattung ist benannt nach dem hl. Dabeoc von Lough Derg, einem irischen Heiligen.
La urciona (Daboecia cantabrica) es una especie de la familia de las ericáceas.
Arbustillo de hasta 50 cm con tallos inclinados e incluso tumbados; ramas erguidas, pelosas y glandulares en los extremos. Hojas alternas, perennes, pequeñas (1 cm), enteras, coriáceas, ovaladas o lanceoladas, muy blancas por el envés. Flores reunidas en racimos terminales flojos y alargados, purpúreas o violáceas y colgantes. Corola globoso-alargada, con lóbulos cortos y revueltos. 8 estambres. Al fructificar pierde la corola.[1]
Brezales y brezal-tojales, preferentemente cantábricos.
En España en Galicia, Asturias, Cantabria, Castilla y León y País Vasco.
Daboecia cantabrica fue descrita por (Huds.) K.Koch y publicado en Dendrologie 2(1): 132. 1872.[2]
Número de cromosomas de Daboecia cantabrica (Fam. Ericaceae) y táxones infraespecíficos: 2n=24[3]
Daboecia nombre genérico que proviene del nombre del santo irlandés, Saint Dabeoc.
cantabrica: epíteto geográfico que alude a su localización en la costa del mar Cantábrico.
Daboecia cantabrica (ook wel bekend als Ierse heide, Ierse dopheide en kruipheide) is een dwergstruik uit de heidefamilie (Ericaceae), die te vinden is in gebergtes langs Europese Atlantische kusten.
De plant is nauw verwant aan en lijkt veel op de meer bekende gewone dophei (Erica tetralix).
De botanische naam Daboecia is afgeleid van de Ierse heilige St. Dabeoc. De soortaanduiding cantabrica is afgeleid van het Cantabrisch gebergte.
D. cantabrica is een tot 50 cm hoge, groenblijvende dwergstruik. De liggende of halfopgerichte bloemstengels zijn aanvankelijk groen en behaard, later verhouten ze. De blaadjes zijn tegenoverstaand, tot 1 cm lang, ovaal tot lancetvormig van vorm, gaafrandig, leerachtig, donkergroen aan de bovenzijde en viltig wit behaard aan de onderzijde.
De bloemen hangen met een tiental bij elkaar in een lange, eindstandige bloemtros. De kelk is diep ingesneden, bezet met klierharen, met vier driehoekige tot lancetvormig tanden. De kroon is violet, zelden wit, viertallig, tot 15 mm lang, met vier breed ovale kroonbladen, spaarzaam voorzien van klierharen en uitlopend in korte, teruggeslagen lobjes. De bloem draagt acht lange, donker paarse meeldraden en een draadvormige stamper. De vruchten zijn eivormige, behaarde rechtopstaande capsules die langs de naden openbarsten (dehiscentie) en ontelbaar kleine zaden bevatten.
De plant bloeit in juli tot september.
D. cantabrica komt vooral voor op droge tot vochtige, zure, zandige bodems, zoals droge of natte heide en veenmoerassen, voornamelijk in laag- en middengebergtes.
De plant is wijd verspreid over de Europese Atlantische kusten, zoals in de bergen in het westen van Ierland (County Galway), de westelijke Pyreneeën in Frankrijk, het Cantabrisch gebergte in het noorden van Spanje en in Portugal. Plaatselijk kan hij heel abundant zijn.
D. cantabrica kan verward worden met verschillende dophei-soorten, maar kan daarvan onderscheiden worden door de bladeren, die niet in kransen maar per twee staan.
Bronnen, noten en/of referentiesDaboecia cantabrica (ook wel bekend als Ierse heide, Ierse dopheide en kruipheide) is een dwergstruik uit de heidefamilie (Ericaceae), die te vinden is in gebergtes langs Europese Atlantische kusten.
De plant is nauw verwant aan en lijkt veel op de meer bekende gewone dophei (Erica tetralix).
Daboecia cantabrica é uma espécie de planta com flor pertencente à família Ericaceae. É nativa da Europa atlântica, sendo abundante no oeste da Irlanda, naturalizando-se em algumas zonas da Grã-Bretanha[1] e da Península Ibérica, surgindo em Portugal Continental e em Espanha (Galiza, Astúrias, Cantábria, Castela e Leão e País Basco).
A autoridade científica da espécie é (Huds.) K.Koch, tendo sido publicada em Dendrologie 2(1): 132. 1872. O seu basiónimo é Vaccinium cantabricum Huds.[2][3]
Não se encontra protegida por legislação portuguesa ou da Comunidade Europeia.
Daboecia cantabrica é uma espécie de planta com flor pertencente à família Ericaceae. É nativa da Europa atlântica, sendo abundante no oeste da Irlanda, naturalizando-se em algumas zonas da Grã-Bretanha e da Península Ibérica, surgindo em Portugal Continental e em Espanha (Galiza, Astúrias, Cantábria, Castela e Leão e País Basco).
A autoridade científica da espécie é (Huds.) K.Koch, tendo sido publicada em Dendrologie 2(1): 132. 1872. O seu basiónimo é Vaccinium cantabricum Huds.
Дерев'янистий гіллястий чагарник заввишки до 70 см. Пагони спрямовані вгору. Вічнозелені листки від яйцевидної до ланцетної форми, довжиною від 6 до 12 міліметрів, темно-зелені й блискучі зверху, знизу — зі щільними білими волосинами. Рожеві квіти висять з довгих, кінцевих суцвіттях, квіткові стебла щільно вкриті залозистими волосками і коротші, ніж квітка.
Популяція на Азорських островах, яка раніше розглядалася як окремий вид, зараз розглядається переважно як підвид (subsp. azorica). Вона переважно відрізняється меншими квітами.
Поширений в Ірландії, Іспанії, Португалії, Франції, на Азорських островах, інтродукований до Великої Британії[1][2].
Використовується як декоративний чагарник із-за декоративних квітів.
Daboecia cantabrica là một loài thực vật có hoa trong họ Thạch nam. Loài này được (Huds.) K.Koch mô tả khoa học đầu tiên năm 1873.[1]
Daboecia cantabrica là một loài thực vật có hoa trong họ Thạch nam. Loài này được (Huds.) K.Koch mô tả khoa học đầu tiên năm 1873.