Guidance for identification
Jahulehtrik (Clitocybe ditopa) on kandseente hulka kuuluv seeneliik.
Seent on leitud ka Eestist.[1]
Seen on mittesöödav.[1]
Jahulehtrik (Clitocybe ditopa) on kandseente hulka kuuluv seeneliik.
Seent on leitud ka Eestist.
Seen on mittesöödav.
Kuuramalikka (Clitocybe ditopa var Clitocybe ditopus) on kupera tai laakealakkinen tuhkanharmaa tai harmaanruskea malikkalaji. Märkänä sienen lakki on harmaanmusta. Heltat ovat harmaat. Jalka on lakin värinen tai vaaleampi ja ylhäältä valkojauheinen. Sieni kasvaa paikoittain myöhäissyksyinä hakkuuaukeilla ja tienvarsilla.[2]
Kuuramalikka (Clitocybe ditopa var Clitocybe ditopus) on kupera tai laakealakkinen tuhkanharmaa tai harmaanruskea malikkalaji. Märkänä sienen lakki on harmaanmusta. Heltat ovat harmaat. Jalka on lakin värinen tai vaaleampi ja ylhäältä valkojauheinen. Sieni kasvaa paikoittain myöhäissyksyinä hakkuuaukeilla ja tienvarsilla.
Capel fin a 7 cm, piat o un pòch ancreus, gris brun sota la póver bianca, pì ciàir con ël sech. Bòrd nen strià. Lamele un pòch decorente, gris brunastr ciàir. Gamba àuta fin a 5 cm e larga fin a 0,7 cm, dël midem color sota la póver. Odor fòrt.
A chërs sota le conìfere, dle vire sota ëd latifeuje ùmide.
A venta mai mangé un bolè trovà se un a l'é nen un bon conossidor dij bolè!
Sensa anteresse alimentar.
Clitocybe ditopa (Fr. : Fr.) Gillet
Capel fin a 7 cm, piat o un pòch ancreus, gris brun sota la póver bianca, pì ciàir con ël sech. Bòrd nen strià. Lamele un pòch decorente, gris brunastr ciàir. Gamba àuta fin a 5 cm e larga fin a 0,7 cm, dël midem color sota la póver. Odor fòrt.
AmbientA chërs sota le conìfere, dle vire sota ëd latifeuje ùmide.
Comestibilità A venta mai mangé un bolè trovà se un a l'é nen un bon conossidor dij bolè!
Sensa anteresse alimentar.
Pi scur ëd Clitocybe ditopa, men povros, con men odor, con ël bòrd striolà.
A chërs ant ij bòsch.
A venta mai mangé un bolè trovà se un a l'é nen un bon conossidor dij bolè!
Sensa anteresse alimentar.
Clitocybe odorula Karst.
Pi scur ëd Clitocybe ditopa, men povros, con men odor, con ël bòrd striolà.
AmbientA chërs ant ij bòsch.
Comestibilità A venta mai mangé un bolè trovà se un a l'é nen un bon conossidor dij bolè!
Sensa anteresse alimentar.
Mjöltrattskivling (Clitocybe ditopus)[1] är en svampart som tillhör divisionen basidiesvampar och först beskrevs av Elias Fries. Den fick sitt nu gällande namn av Gillet. Mjöltrattskivling ingår i släktet Clitocybe, och familjen Tricholomataceae.[1] Arten är reproducerande i Sverige.[1]
Mjöltrattskivling (Clitocybe ditopus) är en svampart som tillhör divisionen basidiesvampar och först beskrevs av Elias Fries. Den fick sitt nu gällande namn av Gillet. Mjöltrattskivling ingår i släktet Clitocybe, och familjen Tricholomataceae. Arten är reproducerande i Sverige.
