dcsimg

Diphasiastrum ( Danish )

provided by wikipedia DA

Diphasiastrum er en af flere slægter i Ulvefod-familien (Lycopodiaceae). Ulvefod hører til blandt de mest primitive af alle Karplanter og formerer sig ved sporer. De er jordboende eller epifyttiske. Slægten har i alt 16 arter, hovedsageligt på den nordlige halvkugle. I Amerika dog så langt sydpå som det nordlige Argentina.

Den sporebærende plante er spinkel og uregelmæssigt forgrenet, og den består af en krybende jordstængel med trævlerødder og en overjordisk del med talrige, tæt tilliggende, bittesmå skælagtige blade der nærmest kan ligne visse typer mos (men ulvefod er ikke beslægtet med mos). Sporer dannes på blade samlet i kølleformede strobili, og der, hvor de spirer, dannes der enten en tvekønnet, masse med fotosyntese eller nogle underjordiske, forgrenede organer, som opsøger symbiose med en svamp. På disse over- eller underjordiske organer dannes der ægceller og fritsvømmende sædceller. Efter befrugtning dannes den sporebærende generation.

Adskiller sig fra andre ulvefod ved at have mere tæt tilliggende skælagtige blade og dermed mindre busket udseende.

Arter i Danmark


Stub
Denne botanikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
license
cc-by-sa-3.0
copyright
Wikipedia-forfattere og redaktører
original
visit source
partner site
wikipedia DA