dcsimg
Image of European sprat
Creatures » » Animal » » Vertebrates » » Ray Finned Fishes » » Herrings »

European Sprat

Sprattus sprattus (Linnaeus 1758)

Brisling ( Danish )

provided by wikipedia DA

Brislingen (Sprattus sprattus), også kaldet skarpsild, er en op til 17 centimeter lang strålefinnet fisk i sildefamilien. Den er udbredt fra Sortehavet og Middelhavet langs Europas kyster til Nordnorge, men er findes ikke vestover til Island. Den er udbredt i de danske farvande og i hele Østersøen. Brislingen anvendes hovedsageligt som industrifisk. Til konsum sælges den som halvkonserves under betegnelsen 'benfri sild'. I Tyskland spises den røget under navnet Kieler Sprotte.

Udseende

Brislingen ligner silden meget, men kan kendes på bugens rækker af kølskæl, som hos brislingen stikker frem med en skarp spids, så midten af bugen ser savtakket ud. Derfor kaldes brislingen også skarpsild. Hos brislingen sidder bugfinnerne forholdsvis længere fremme end hos silden. I Danmark bliver brislingen sjældent over 17 cm lang og 5-6 år gammel.[1]

Levevis

Brislingen lever pelagisk, ofte nær overfladen. Den lever nærmere kysterne end silden, som den ellers minder om i levevis. Føden er plankton, fx små krebsdyr.

Brislingen gyder om foråret, hvilket foregår som en massegydning, hvor hele stimer gyder æg og sæd samtidig. I modsætning til hos silden er brislingens æg pelagiske og driver vidt omkring med havstrømmene indtil klækningen, der gerne finder sted efter en uges tid. Efter et år er larverne cirka 10 cm lange. Brislingen er kønsmoden i toårs alderen med en længde på 12-13 cm.[1]

Kieler Sprotte

I Tyskland er brislingen en stor specialitet, hvor den varmryges i hel tilstand. Er man en garvet brislingespiser, spises Kieler Sprotten naturligvis i hel tilstand; men mange vælger at skære hovedet fra, inden den i øvrigt indtages med både skind og ben.

Kilder

  1. ^ a b Bent J. Muus, Hans Hvass (red.), Danmarks Dyreverden. Bind 4, side 66. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
license
cc-by-sa-3.0
copyright
Wikipedia-forfattere og redaktører
original
visit source
partner site
wikipedia DA

Brisling: Brief Summary ( Danish )