Rejnfan-slægten (Tanacetum) er en slægt, der er udbredt i de tempererede eller subtropiske dele af Nordafrika, Europa, Asien og Nordamerika med ca. 70 arter. Det er i reglen flerårige urter, men enårige urter og halvbuske forekommer også. Det er aromatisk lugtende planter, der danner jordstængler. Bladene sidder spredt og er oftest fjersnitdelte. Blomsterne sidder oftest samlet i kurve, som atter danner halvskærme. Skærmene indeholder op til 21 tungeblomster og 60-300 rørblomster. Tungeblomsterne er gule eller hvide, mens rørblomsterne er gule. Frugterne er ribbede nødder med fnok.
Her beskrives kun de mest almindeligt dyrkede eller vildtvoksende arter.
Beskrevne arter