Mosdværgulvefod (Selaginella selaginoides), Mos-dværgulvefod, dværgulvefod eller nordisk dværgulvefod - danner 3-8 centimeter høje mosagtige tuer i blandt andet hedemoser. Planten har en overfladisk lighed med visse typer mos, men ulvefod tilhører ikke mosserne.
Mosdværgulvefod danner få cm høje mosagtige tuer af ganske fine krybende stængler og opstigende grene med tornet-tandede blade. Planten kan udover mos også minde om Ulvefod, men er spinklere. Stænglerne ender i grønne til grøngule aks som kan være svære at skelne fra resten af planten. Aksene bærer sporehusene, der øverst er små og nederst store.
Højde: 3-8 cm.
Mosdværgulvefod forekommer fortrinsvis på fugtig og neutral til kalkholdig bund. Den er meget sjælden i Danmark, hvor den kun er kendt fra Nordjylland i hedemoser, klitlavninger, strandoverdrev og på tuer i kalkkær.
Arten er udbredt i resten af Skandinavien, inklusive Island og Færøerne, og de nordlige dele af Asien og Nord-Amerika inklusiv Grønland.