Haemophilus influenzae, er en Gram-negativ bakterie, formet som en kokkoid stav. Bakterien blev først beskrevet i 1892 af Richard Pfeiffer under en influenzapandemi. Den er medlem af Pasteurellaceae familien, den vokser generelt aerob, men kan vokse anaerob.
Man troede indtil 1933 at H. influenzae var årsag til influenza, men det år fandt man den virus der er den egentlige årsag. H. influenzae giver mange forskellige sygdomme bl.a. meningitis (hjernehindebetændelse) og epiglottitis (strubelågsbetændelse).
H. influenzae var den første fritlevende organisme der fik sekventeret hele sit genom.
I 1930 blev to store kategorier af H. influenzae defineret: den non-kapsulate og den kapsulate form. Der kendes seks typer af kapsulerede H. influenzae: a, b, c, d, e, og f.
Patogenesen af H. influenzae infektioner er ikke fuldt forstået, selvom tilstedeværelse af kapselen type b(Hib) vides at gøre bakterien særligt virulent. Kapslen tillader bakterien at være svær for kroppens makrofager at fagocytose, desuden er komplement-medieret lyse hæmmet. Non-kapsulate former er næsten altid mindre invasive, de kan dog producere et inflammatorisk respons i mennesker, hvilket kan give symptomer.
De fleste former af H. influenzae er opportunistisk patogene, det vil sige at de ofte lever i deres vært, uden at give sygdom, men kan give problemer fx når værtens immunforsvar er svækket, eller man samtidig har en virusinfektion.
Hos nyfødte og små børn giver H. influenzae type b (Hib) bakteriæmi, pneumoni, strubelågsbetændelse og akut bakteriel meningitis samt andre infektioner. Efter indførelsen af vaccinationen er tilfældene af sygdom med Hib dog faldet drastisk. De non-kapsulate former af H. influenzae kan give øreinfektioner(mellemørebetændelse), øjeninfektioner og sinuitis hos børn, og er associeret med pneumoni.
Bakterien kan dyrkes, men bakterien har brug for tilstedeværelse af NAD og hæmin i det medie, hvor den dyrkes. Derfor skal den dyrkes på chokoladeagar, eller omkring en Staphylococcus aureus på en blodagar, hvorved den har tilgang til de rette næringsstoffer.
Prøvematerialet tages ved fx svælgpodning, ekspektorat, cerebrospinalvæske eller blodprøve.
Polymerase Chain Reaction (PCR) er ofte en bedre metode til at påvise bakterien end dyrkning, da PCR er langt mere specifikt. Metoden er dog noget dyrere end at dyrke den, hvilket er årsag til at det diagnostisk ikke bruges så ofte.
Haemophilus influenzae producerer beta-lactamaser og kan samtidig modificere dens penicillin-bindende proteiner. Dette gør bakterien resistent overfor penicillin, derfor bruges ampicillin til behandling.
Til forebyggelse af infektioner med H. influenzae type b findes der en vaccine. Børn vaccineres mod denne type når de er 3, 5 og 12 måneder gamle. Vaccinen består af renset kapselpolysakkarid bundet til tetanustoksoid. Vaccinen virker således ikke i forhold til den non-kapsulate form(da det er kapslen man vaccinerer imod)
Haemophilus influenzae, er en Gram-negativ bakterie, formet som en kokkoid stav. Bakterien blev først beskrevet i 1892 af Richard Pfeiffer under en influenzapandemi. Den er medlem af Pasteurellaceae familien, den vokser generelt aerob, men kan vokse anaerob.
Man troede indtil 1933 at H. influenzae var årsag til influenza, men det år fandt man den virus der er den egentlige årsag. H. influenzae giver mange forskellige sygdomme bl.a. meningitis (hjernehindebetændelse) og epiglottitis (strubelågsbetændelse).
H. influenzae var den første fritlevende organisme der fik sekventeret hele sit genom.
